Redegørelse for samfundsansvar 2022
Dette er Hillerød Forsynings Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99a. Den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport for regnskabsåret 2022.
Hillerød Forsyning spiller som multiforsyning en nøglerolle i den grønne omstilling i Hillerød Kommune. Det drejer sig for eksempel om levering af bæredygtig fjernvarme, rent drikkevand, rensning af spildevand, øget adskillelse af regn- og spildevand og målrettet affaldssortering, der er med til at øge genanvendelsen og dermed styrke den cirkulære økonomi.
Hillerød Forsynings mission er at understøtte vores kunders sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.
På denne side – og på de tilhørende undersider – findes resultaterne af Hillerød Forsynings arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar i regnskabsåret 2022.