Fælles materiel

En grundejer-, andels- eller boligforening kan godt få en etablering af fælles standpladser, men der er en række krav, der gør sig gældende.

I områder med tæt-lav bebyggelse kan der opnås dispensation til etablering af fælles standpladser til fælles opsamlingsmateriel. Hvis du og dine naboer ønsker fællesmateriel, skal I rette henvendelse til Hillerød Forsyning.

Vi stiller følgende krav til en grundejer-, andels- eller boligforening, som ønsker fælles standpladser: 

  • Beholdergebyret (gælder kun mad-og restaffald) opkræves på én samlet faktura til grundejerforeningen.
  • Der skal være en vicevært eller en kontaktperson i tilfælde af vedvarende problemer med bilspærre, manglende glatførebekæmpelse eller lign, samt ved fejlsortering.
  • Standpladsen må ikke stå på offentligt område.
  • Alle beboere skal være enige om, at der ønskes fællesmateriel.
  • Alle fraktioner skal være på hver standplads.
  • Standpladser skal godkendes af Hillerød Forsyning for at sikre, at der kan tømmes.
  • Nøgletallene er vejledende. Affaldsmængder kan variere i forhold til beboersammensætningen i ejendommen (enlige, par, børnefamilier, ældre).
  • Alle affaldsfraktioner skal være repræsenteret på den enkelte standplads. Det giver den bedste service og den bedste sortering, når den enkelte standplads giver mulighed for at komme af med alle affaldsfraktioner ét og samme sted. (Glas, som indsamles i offentlige kuber, og farligt affald kan undtages).
  • Hillerød Forsyning leverer alle 2- og 4-hjulede beholdere til ordningen.
  • Bemærk, at hvis en ejendom ønsker nedgravede beholdere, er der en række krav, som skal være opfyldt.
  • Boligforeningen/grund- eller ejerforeningen står selv for etablering og vedligeholdelse af nedgravede beholdere. Det er Hillerød Forsyning, som godkender det overordnede projekt for at sikre, at vi kan tømme beholderne fra den ønskede standplads. Renovationsbilens holdeplads under tømning skal være i overensstemmelse med vejmyndighedernes retningslinjer.

Hvis du eller en anden i din forening har nogle spørgsmål, kan I altid kontakte os.