Storskrald i etageejendomme

Her på siden finder du det store overblik over, hvordan du skal sortere dit affald, hvis du bor i etageejendom.

I etageboliger skal afhentning af storskrald koordineres. Spørg eventuelt din administrator/udlejer/vicevært, hvordan der indsamles storskrald til afhentning i din ejendom.

Mindre etageejendomme (færre end 50 boligenheder)

Vi henter storskrald fra din ejendom fire gange om året. Dit storskrald skal sorteres og pakkes i klare sække, hvorefter det placeres på fortovet eller i rabatten i forskellige bunker efter affaldstype.

Du skal sørge for at stille dit storskrald ud aftenen før eller senest inden kl. 6 på først angivne afhentningsdag - dog tidligst to dage inden afhentningsdagen.

Du skal sørge for, at dit storskrald ikke er til gene for fodgængere og kørende trafik. Hvis dit storskrald er placeret inde på din matrikel, så medtages det ikke. 
Spørg eventuelt din administrator/udlejer/vicevært, hvor du skal stille dit storskrald til afhentning. 

For at få afhentet storskrald skal udlejer/ejendomsadministrator tilmelde ejendommen til storskraldsafhentning senest mandagen inden den uge, der afhentes storskrald i dit distrikt. 

Større etageejendomme (flere end 50 boligenheder)

Storskrald fra større etageejendomme (flere end 50 boligenheder) afhentes i en container, som stilles til rådighed i en uge. Containeren bliver leveret torsdag/fredag og afhentet igen den efterfølgende torsdag/fredag - i den annoncerede uge.

Ejendommen skal være tilmeldt ordningen for at få kørt en container ud på adressen.
Spørg din administrator/udlejer/vicevært, hvor containeren bliver placeret. 

For at tilmelde ejendommen skal udlejer/ejendomsadministrator skrive en anmodning til Hillerød Forsyning på affald@hfors.dk, hvor der oplyses ejendommens adresse, og hvor mange husstande der hører til ejendommen. Der skal være plads til at stille 1-2 containere på adressen.
Containeren er 20 m3. Der skal være mindst 10 meter friplads foran containeren, for at containeren kan læsses af og afhentes. 

Hvis man ikke ønsker afhentning af storskrald i containere længere, skal ordningen afmeldes per mail. Ordningen koster ikke ekstra, da det er indeholdt i grundgebyret for etageejendomme.
Der er mulighed for at få stillet en ekstra container op. Nummer to container er en ét-rumscontainer, og er beregnet til større genstande.

Hvis ejendommen har storskraldslignende affald, som ikke afhentes i ordningen for storskrald i etageejendomme, og som kommer fra beboerne, er I velkommen til at aflevere det på genbrugsstationen. Som udlejer, vicevært eller formand for ejendommen har boligselskabet mulighed for at ansøge om fri adgang til genbrugsstationen. Dette gøres ved at udfylde nedenstående skema og sende det til Hillerød Forsyning på affald@hfors.dk. Hvis der er behov, kommer vi gerne ud til en dialog.

 


Sortering af storskrald

Ejendommens storskrald indsamles med henblik på genanvendelse. Storskrald er større kasserede brugsgenstande, der kommer fra ejendommens private husstande.

Affald der kan henføres til fraktioner, som indsamles i andre ordninger, som eksempelvis mindre plast og metal, skal ikke med til storskrald, men lægges i ejendommens plast- og metalbeholder. Restaffald, madaffald, papir, byggeaffald, glas, haveaffald og farligt affald tages heller ikke med i storskraldsordningen.

Sådan sorterer du i containerne

Ja tak

Indbo, f.eks.:

  • Møbler
  • Havestole og -hynder
  • Gulvtæpper
  • Malerier
  • Hårde hvidevarer

Nej tak

  • Byggeaffald
  • Emballage
  • Farligt affald
  • Parasolfødder, o.lign.
  • TV- og fladskærme (afleveres på genbrugsstationen)
  • Paller, porcelæn og keramik
...

Elektronik til storskrald

Buret er beregnet til at indsamle mindre elektronik. I henhold til reglerne for indsamling af elektronikaffald, er dette elektronikbur forbeholdt mindre elektronik. Både container og elektronikbur er beklædt med ”Ja tak/Nej tak” klistermærker for at vejlede beboerne.

Det er vigtigt, at beboerne bliver informeret om, hvornår de kan aflevere storskrald og hvordan de sorterer storskraldet korrekt. Vi har fremstillet en plakat, der er tilgængelig som pdf-fil, som kan printes ud og sættes op i opgangene inden afhentning. 


Til korrekt sortering er der udarbejdet en sorteringsvejledning i tråd med den øvrige skiltning. Denne sorteringsvejledning bliver delt ud ved opstart af affaldssortering i ejendommen. Tag gerne fat i os, hvis der er brug for ekstra sorteringsvejledninger til nye beboere eller andre.

Sådan sorterer du i elektronikburet

Ja tak

  • Mobiltelefoner/smartphones
  • Støvsugere
  • Strygejern
  • Symaskiner
  • Brødristere
  • Kaffemaskiner/kaffekværne
  • Frituregryder
  • Elektriske knive
  • Hårtørrere/el-hårklippere
  • El-tandbørster
  • Barbermaskiner
  • Ure
  • Vægte
  • El-værktøj
  • Elektriske plæneklippere
  • Elektronisk legetøj
  • Forstærkere
  • Mikroovne
  • Emhætter
  • Computere uden skærm
  • Videospil og konsoller
  • GPS‘er
  • Termostater
  • Telefoner
  • Radioer
  • Stereoanlæg
  • Højtalere
  • Video og DVD afspillere
  • Kameraer
  • Printere

Nej tak

  • Stort udstyr – hårde hvidevarer o.l.
  • Udstyr til temperaturudveksling - alt udstyr, der anvender andre væsker end vand til temperaturudveksling, f.eks. køle-/fryseskabe
  • Skærme og monitorer
  • Lyskilder
  • Solcellepaneler
  • Bærbare batterier
...