Pris for etablering af fjernvarme

Udrulningen af fjernvarme kommer til at ske i etaper og til en særlig kampagnepris, der skal gøre det mere attraktivt og økonomisk overkommeligt at få fjernvarme.

Kampagneprisen er kun gældende i tilmeldingsperioden.

Nuværende fjernvarmeområde

Det nuværende fjernvarmeområde dækker: Hillerød by, Meløse, St. Lyngby, Gørløse og Skævinge.

Kampagneprisen er på 40.000 kr., hvis du bor i det nuværende fjernvarmeområde. 

Derudover skal du tage kontakt til en eller flere VVS'ere, som skal give dig et tilbud på levering og installation af en fjernvarmeunit, samt nedtagning og bortskaffelse af din gamle varmeinstallation.

Nye fjernvarmeområder

Nye fjernvarmeområder dækker over: GadevangNy Hammersholt villaSdr. StrødamNy HarløseSalpetermoseområdet/SolengenNørre HerlevBrødeskovNødeboAlsønderupTulstrupUvelse og Lystrup.

I nye fjernvarmeområder vil potentielle kunder blive tilbudt samme kampagnepris – samt et etableringsbidrag, som over de næste 20 år skal betale for det nye lokale fjernvarmenet, der etableres i lokalområdet.

Etableringsbidraget vil variere fra område til område – alt efter hvor meget hoved- og stikledning, der skal etableres. Bidragene er endnu ikke endeligt godkendt, men vil sandsynligvis svinge fra cirka 250 kr. til 700 kr. om måneden.

Derudover skal du tage kontakt til en eller flere VVS'ere, som skal give dig et tilbud på levering og installation af en fjernvarmeunit, samt nedtagning og bortskaffelse af din gamle varmeinstallation.

Læs mere om vores fjernvarmekampagne