Lystrup og Uvelse

Uvelse og Lystrup er en del af udvidelsesområderne i Hillerød Kommunes varmeplan. Det betyder, at der er mulighed for fjernvarme inden udgangen af 2028. Hillerød Forsyning har udarbejdet et projektforslag, som afventer godkendelse af Hillerød Kommune.

Uvelse

Uvelse ligger sydvest for Hillerød by og omfatter knap 400 bygninger, hvoraf hovedparten er opvarmet med gas. En del af byen opvarmes med varmepumper.

Interessetilkendegivelse i Uvelse

Vi følger løbende op på, hvor mange i Uvelse, der viser interesse for fjernvarme.

Interessetilkendegivelser pr. 9. februar 2024
  Olie- eller gasfyr Alle opvarmnings-former Modtagne interessetilkendegivelser i tal (af olie/gas) Modtagne interessetilkendegivelser i procent (af olie/gas)
Uvelse 366 462 135 37 %
Uvelse, kort

Skitsen ovenfor viser mulig ledningsføring. Endelig ledningsføring besluttes først, når projektforslag udarbejdes.

Lystrup

Lystrup ligger sydvest ift. Uvelse og omfatter ca. 40 bygninger, hvoraf 60 % opvarmes med gas. Resten opvarmes af en blanding af varmepumper, elvarme, oliefyr og biomasse. 

Interessetilkendegivelse i Lystrup

Vi følger løbende op på, hvor mange i Lystrup, der viser interesse for fjernvarme.

Interessetilkendegivelser pr. 9. februar 2024
  Olie- eller gasfyr Alle opvarmnings-former Modtagne interessetilkendegivelser i tal (af olie/gas) Modtagne interessetilkendegivelser i procent (af olie/gas)
Lystrup 28 42 8 29 %
Lystrup, kort

Skitsen ovenfor viser mulig ledningsføring. Endelig ledningsføring besluttes først, når projektforslag udarbejdes.

Pris for fjernvarme

Udrulningen af fjernvarme kommer til at ske til en særlig kampagnepris, der skal gøre det mere attraktivt og økonomisk overkommeligt at få fjernvarme.

Kampagneprisen er på 40.000 kr. plus et etableringsbidrag, der skal dække etablering af hoved-og stikledninger ud til området.

Læs mere om pris for etablering af fjernvarme her.

Hvornår kommer der fjernvarme?

Før et område kan udlægges til fjernvarme, skal der udarbejdes et projektforslag, som baserer sig på mere specifikke data, og der skal sikres tilstrækkelig tilslutning. Projektforslaget skal godkendes af kommunen.

Hillerød Forsyning har udarbejdet projektforslag om etablering af fjernvarme i Lystrup og Uvelse. Forslaget afventer nu byrådets godkendelse, før det bliver muligt at konvertere dit område til fjernvarme.

Find den røde knappenål og se, hvor i tidsplanen Lystrup og Uvelse er.

Fjernvarme, procestegning_v3

Ønsker du at få fjernvarme? 

Udfyld en interessetilkendegivelse  

Når du udfylder formularen, giver det os et vigtigt indblik i, hvor mange i dit område, der ønsker fjernvarme. NB! Det er uforpligtende at udfylde formularen!

Vigtige informationer ifm. interessetilkendegivelse: 

  • Du skal kun udfylde én interessetilkendegivelse pr. husstand.
  • Hvis du er lejer, skal du tale med din ejer, som kan udfylde en interessetilkendegivelse på boligforeningens vegne.
  • Hvis du er andelshaver, er det din bestyrelse, som kan udfylde en interessetilkendegivelse på andelshavernes vegne. 

4 trin til fjernvarme

1: Ny varmeplan 
Kommunen udlægger byen som fjernvarmeområde i den kommunale varmeplan. Kriteriet for at kunne gøre det er, at en undersøgelse har vist, at der er positiv samfundsøkonomi i fjernvarmeforsyning fremfor individuelle varmepumper.

Byrådet vedtog et udkast til varmeplanen i december 2022, og i juni 2023 vedtog byrådet den endelige varmeplan.​​​​

2: Projektforslag for lokalområder udarbejdes og godkendes 
På grundlag af varmeplanen skal Hillerød Forsyning udarbejde projektforslag. Projektforslagene skal indeholde detaljerede tekniske og økonomiske analyser af de påtænkte anlæg.

Kun hvis et projektforslag kan bekræfte den positive samfundsøkonomi fundet i undersøgelsen, og desuden kan påvise positiv selskabs-/brugerøkonomi, vil det kunne blive vedtaget af først bestyrelse i Hillerød Forsyning og derefter byråd. De indledende analyser har vist, at det er nødvendigt at tilpasse konceptet for fjernvarmeforsyning. Der planlægges p.t. efter, at der kan ske godkendelse af projektforslag i byrådet primo 2024.

3: Indhentning af tilbud 
Når et projektforslag er godkendt, kan projektering og udbud begyndes. Der vil blive sendt tilbud til de potentielle fjernvarmeforbrugere, hvor accept er betinget af, at den tilbudte fjernvarmepris, herunder tilslutningsomkostninger, faktisk kan realiseres. Dette afhænger af, om de forventede anlægsomkostninger holder i udbudsfasen, og om tilstrækkeligt mange borgere underskriver en betinget kontrakt.

På nuværende tidspunkt kender vi hverken priser eller påkrævet minimumstilslutningen for at kunne starte arbejdet.

4: Kontrakt underskrives
Hvis de forventede anlægsomkostninger holder, og hvis den påkrævede minimumstilslutning opnås ved at tilstrækkeligt mange borgere underskriver en betinget kontrakt, kan Hillerød Forsyning tage investeringsbeslutning og indgå aftaler med entreprenører m.m. med henblik på at etablere fjernvarmesystemet.

...