Symbiose Hillerød

I Symbiose Hillerød arbejder vi sammen på tværs af Hillerød om at skabe et mere bæredygtigt Hillerød.

Symbiose Hillerød er et netværk af både private og offentlige virksomheder og institutioner samt foreninger og rådgivere.

Vi har fokus på bæredygtighed, innovation og vækst og arbejder på at skabe konkrete løsninger og aktiviteter inden for teknik, sociale forhold, miljø og natur.

I netværket definerer vi symbiose som en etablering af en relation mellem to parter, der har til formål at udnytte en ressource mere optimalt miljømæssigt, socialt eller økonomisk.

Hillerød Forsyning er formand for Symbiose Hillerød.

Vision og mission

Vision

  • Symbiosen er via samarbejde en førende bidragsyder til bæredygtig vækst og udvikling i Hillerød.
  • Symbiosen er synlig i virksomhedernes, organisationernes og uddannelsesinstitutionernes strategier og arbejde.
  • Symbiosen ses i Hillerød Kommunes strategier, infrastruktur og aktivitet.

Mission

  • Symbiosen vil være katalysator for at finde konkrete innovative løsninger på sociale, miljømæssige og tekniske udfordringer.
  • Symbiosen vil være med til at skabe målbare resultater og økonomisk bæredygtige projekter.
  • Symbiosen vil fremme bæredygtig vækst og ressourceudnyttelse.
  • Symbiosen vil tilskynde til at etablere stærke relationer og finde nye måder at samarbejde på i Hillerødområdet.

Medlemmer i netværket

Symbiose Hillerød udgøres af virksomheder med hjemsted i Hillerød
og omegn. 
Alle virksomheder, organisationer og institutioner uanset størrelse kan tilslutte
sig Symbiosen, hvis de kan bidrage med ressourcestrømme, innovation eller
samarbejdsprojekter.

Private/offentlige virksomheder

Offentlige institutioner/myndigheder

Foreninger og rådgivere

Symbioseprojekter

Symbiose Hillerød har identificeret en række potentielle symbioseprojekter, hvor to eller flere af medlemmerne aktivt indgår i arbejdet.

Projekterne er kategoriseret i følgende hovedemner:

  • Reducer madspild
  • Organisk affald
  • Genbrug af spildevand
  • Genbrug af overskudsvarme/overskudskøl
  • Udvikling af kommunikation vedr. Symbiose Hillerød
  • Symbiose arealanvendelse
  • Håndtering af problematisk spildevand
  • Power back-up
  • Symbiose videnscenter
  • Uddannelse og adgang til kompetente medarbejdere
  • Infrastruktur/transport
  • Genbrug af andre affaldsstrømme

Temaer i 2022

  • Vand og spildevand: Styregruppen vil arbejde med vand som en ressource og et cirkulært produkt, hvor der ses på muligheder for genanvendelse af vand, samt at vand/regnvand anvendes rekreativt, herunder vil Symbiosen fokusere på arbejdet omkring separatkloakering. Pga. tilvækst af nye
    virksomheder og udvidelse af eksisterende er der et stadigt stigende vandbehov i Hillerød.
  • Infrastruktur: Offentlig transport, ladeinfrastruktur, cyklisme, parkering og evt. fælles høringssvar, når planer, strategier og politikker kommer i høring. Specielt el-bilismens fremmarch fordrer nytænkning mht. etablering af en ladeinfrastruktur, der imødekommer den stigende efterspørgsel.
  • Affald: Der sættes fokus på de små og mellemstore virksomheder, hvordan der kan tænkes på tværs, særligt udvalgte fraktioner og at motivere til indgåelse af bilaterale aftaler mellem virksomheder om affaldshåndtering.
  • Varme og damp: Styregruppen vil prioritere, at forsyningssikkerheden er i top, at forsyningerne er drevet af den cirkulære tankegang og et fortsat ønske om mulighed for skræddersyede eller ”plug and play"-løsninger for nye virksomheder.
  • Udearealer: Fælles rekreative arealer, skovrejsning, natur, klimasikring af bygninger, befæstede arealer, regnvand, erstatningsnatur, mulighed for at kæde byen sammen, klimasikring set på tværs. 

Vil du være med?

Jo flere deltagere, jo bedre. Læs mere om Symbiose Hillerød, og hvordan du og din virksomhed kommer med, i brochuren her: