Tilmeld din regning i e-Boks

Det er nemt og sikkert at modtage dine regninger i e-Boks.

For at kunne modtage dine regninger via e-Boks, skal vi have dit CPR-nummer og dit samtykke. 
Det er frivilligt, om du vil oplyse dit CPR-nummer, men det er en god idé, for det giver os mulighed for at sende dig opdateringer i e-Boks og udbetale eventuelt tilgodehavende til din NemKonto.

For at give dit samtykke, skal du logge ind på selvbetjening. Her kan du se dine kundedata, registrere dit CPR-nummer og give samtykke. Se mere i vejledningen nedenfor. 

Når du har givet samtykke til, at vi må benytte dit CPR-nummer, kan du tilmelde dig e-Boks.

Tilmeld dig e-Boks

Sådan giver du samtykke til brug af CPR-nummer


Du giver samtykke ved at logge ind på selvbetjening her: Gå til ”Samtykke”, klik på knappen med dit navn, indtast dit CPR-nummer og markér, hvad vi må anvende dit CPR-nummer til. Hvis du er logget på med MitID, skal CPR-nummer passe med det CPR-nummer, du indtaster.

Du er også velkommen til at sende os en mail på kundeservice@hfors.dk og give samtykke til, at vi har dit CPR-nummer. Mailen skal indeholde dit fulde navn og adresse eller dit kundenummer.

Når du giver samtykke til, at vi må få adgang til dit CPR-nummer, kan vi:

  • Udbetale tilgodehavende til din NemKonto
  • Sende post til dig i e-Boks
  • Identificere dig og dermed øge sikkerheden.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Vi behandler de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Hillerød Forsynings forsyningspligt eller det løbende aftaleforhold. Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Log ind på selvbetjening

Sådan tilmelder du post fra Hillerød Forsyning i e-boks

Du kan tilmelde post fra Hillerød Forsyning, så det kommer i din e-boks.

  1. Gå til e-boks.dk og tryk på 'Menu'
  2. Tryk på menupunktet 'Tilmeld afsendere'
  3. Søg efter 'Hillerød Forsyning'
  4. Vælg 'Hillerød Forsyning'
  5. Tryk på "Tilmeld"-knappen.

Se hele vejledningen med billeder, på e-boks.dk

Se vejledningen på e-boks.dk

Er du erhvervskunde?

  1. Gå til e-boks.dk
  2. Tryk på "Hvem kan du få post fra?" i toppen
  3. Vælg fanen "Erhverv"
  4. Søg efter 'Hillerød Forsyning'
  5. Tryk på "Tilmeld"-knappen.

Er det første gang, du logger ind?

Hvis du ikke tidligere har været logget ind på selvbetjening, skal du først indtaste dine informationer.
Her finder du en vejledning til opsætning af selvbetjening.