Hovedledningsprojekt på Åvang i Ullerød

Hillerød Forsyning er lige nu i gang med udrulningen af fjernvarme flere steder i Hillerød By. I øjeblikket arbejder vi på et hovedledningsprojekt på Åvang i Ullerød. Åvang er en del af vores kampagneområde (etape 2), hvor vi tilbyder fjernvarme til kampagnepris.

I Åvang har der været interesse for at blive koblet på fjernvarmenettet fra beboere i området. Derfor arbejder en række smede og graveentreprenører i øjeblikket på at få koblet husene på hovedledningen. Hovedledningen løber langs hovedvejen på Åvang, og derfra skal der etableres stikledninger til de huse, som skal kobles på fjernvarmenettet. Dog er der områder inden for Åvangs sidegader, som stadig står uden en hovedledning. 

Se etapeplan over Hillerød By

For at optimere tilslutningen af beboere og minimere længden af de nødvendige stikledninger i Åvang, er det nødvendigt at forlænge den eksisterende hovedledning i disse sidegader. En typisk stikledning, mellem 5-35 meter, kan etableres inden for omtrent 4 dage, hvor arbejdet er opdelt i følgende faser:

  1. dag: Entreprenøren udfører gravearbejdet til stikledningen og hovedledning
  2. dag: Smedene udfører rørarbejdet og tilslutning
  3. dag. Entreprenøren retablerer gravearbejdet

Grundet forlængelsen af hovedledningen vil arbejdet tage længere tid end forventet, da man skal have lagt flere hovedledninger mellem 60 og 180 cm ind på 3 forskellige sideveje. 

På nedenstående kort kan du se de strækninger, der bliver berørt. Disse er markeret med rød. 

Selve hovedledningsprojektet på Åvang er påbegyndt og forventes at løbe april ud. 

Vi beklager de gener, som arbejdet med fjernvarmen måtte medføre, og håber på jeres forståelse. Det er en essentiel indsats for at understøtte den grønne omstilling i vores varmeforsyning.

Ved spørgsmål kontakt venligst kundeservice@hfors.dk eller på tlf. 48 23 10 00

Hovedledningsprojekt Åvang 2024
Emne