Separatkloakeringsprojekt, Hillerød Forsyning, 2022

Separatkloakering i Hillerød bymidte

Hillerød Kommune er i gang med at forbedre vandløbenes miljøtilstand, og derfor skal vi i Hillerød Forsyning separere fællessystemerne i Hillerød bymidte og skybrudssikre det. 

Når vi adskiller regnvand og spildevand, minimerer vi risikoen for forurening af vandløb og søer ved store regnskyl.

På nuværende tidspunkt løber regnvand og spildevand i ét rør fra midtbyen til Hillerød Forsynings renseanlæg. Her renses regnvandet og spildevandet, som derefter bliver sendt ud i vandløbet. Men der er ingen grund til, at det rene regnvand bliver renset. Faktisk er det meget bedre, at regnvandet løber direkte ud i Slotssøen, hvor regnvandet forbedrer søens vandkvalitet.

Rent praktisk lægger vi et ekstra rør i jorden og render på overfladen til regnvandet. Det kaldes separatkloakering, og er den miljøvenlige måde at fremtidssikre vores kloak. Det nye regnvandssystem betyder, at vi:

  • Passer bedre på vores miljø og vandmiljø.
  • Genanvender op til 50 procent af regnvandet fra midtbyen til at forbedre vandkvaliteten i Slotssøen.
  • Bruger mindre energi på at rense regnvand på renseanlægget.

Her graver vi:

Etape 1 - Slotsgade, Slangerupgade, Møllestræde, Køies bugt og Posens p-plads (2022 og 2023)

Omhandler Slotsgade, Slangerupgade, Møllestræde, Køies bugt og Posens p-plads frem til maj 2023.

  1. Slotsgade Etape 1 delen er færdig ved udgangen af uge 3.
  2. Slangerupgade er i gang og forventes færdig i marts. Kørsel er muligt - dog kun i et spor, som vil blive reguleret med et lyssignal.
  3. Møllestræde og Køies bugt vil blive færdig i løbet af april.
  4. Markedspladsen startes op, når hotelbyggeriet er færdigt.
  5. Rampen til Posens P-plads vil blive lukket i ca. 2 uger sidst i 2023, hvor belægningen vil blive færdiggjort.
Separatkloakering, kort

Etape 2 - Slotsgade, Murer-Tonnys Stræde og Frederiksgade (2023)

Omhandler Slotsgade, Murer-Tonnys Stræde og Frederiksgade og gravearbejdet starter op februar 2023 frem til november 2023. Tidsplanen er foreløbig og vil blive opdateret løbende.

  1. Forberedende arbejder foregår fra januar til februar, her vil der blive renoveret fjernvarme og fjernet eksisterende træer.
  2. Murer-Tonnys Stræde forventes opstartet februar, her etableres en renseløsning.
  3. Slotsgade nordlig del forventes igangsat april 2023.
  4. Slotsgade syd mod Torvet igangsættes i juni og forventes afsluttet ved udgangen af november 2023.

Der etableres niveaufri adgang til alle forretninger iht. retningslinjer. Regnvand ledes i vandrender med rist over. Risten er udformet, så den også kan fungere som ledelinje for svagtseende og blinde.

Info om trafik

I hele anlægsperioden vil Slotsgade (fra Torvet til Køies Bugt) være spærret for kørende trafik

...

Beskrivelse af projektet over jorden
Denne del af projektet er en videreførelse af første etape med samme klinker, belysning og aptering. Belægningen lægges i to forskellige mønstre. Hvor der er kørende trafik, lægges de i dobbelt sildebensmønster, og i udstillingszonen lægges de i tredjedelsforbandt. Eksisterende træer ryddes og der plantes nye. De nye træer plantes ud for tagnedløbene og regnvandet ledes til underjordiske magasiner, hvor træerne kan anvende det, i stedet for at vande med drikkevand. Derudover etableres der hævede bede med blomstrende beplantning. I tilknytning til de hævede bede etableres der bænke med ryg- og armlæn.

Beskrivelse af projektet under jorden
Arbejderne under jorden omfatter en ny regnvandsledning til opsamling af overskudsvand fra træhullerne, tagene og gågaden. Regnvandet ledes til Murer Tonnys Stræde, hvor det vil blive renset, før det udledes til Slotssøen. Hillerød Forsyning vil i samme anledning renovere diverse stik på det gamle kloaksystem og samtidig renovere stik og muffer på fjernvarmeledningerne i Slotsgade. I forbindelse med renoveringer og nyetableringer af forsyningens ledninger, vil der blive udført gravning for de resterende ledningsejere (el-, teleselskaber mfl.) i gaden.

Separatkloakering, kort

 

Etape 3 - Torvet og Helsingørgade (2024-2025)

Torvet og Helsingørgade forventes opstartet i starten af 2024 og forventes afsluttet i løbet af 2025. 

Etape 3 er delt i to faser:

  • Helsingørgade forventes opstartet i februar/marts 2024.
  • Torvet forventes opstartet i 2025.
Separatkloakering Hillerød, etape 3

Mere information om projektet

Emne

Kontakt

Kundeservice

Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-13.
48 23 10 00