Separatkloakering i Rønnevang Erhvervsområde

Hillerød Kommune arbejder på at forbedre vandløbenes miljøtilstand, og derfor skal vi i Hillerød Forsyning separere fællessystemet i Rønnevang Erhvervsområde.

Når vi adskiller regnvand og spildevand, minimerer vi risikoen for forurening af vandløb og søer ved store regnskyl. Samtidig undersøger vi eventuelle behov for skybrudssikring.

På nuværende tidspunkt løber regnvand og spildevand i ét rør fra Rønnevang Erhvervsområde til Hillerød Forsynings renseanlæg. Her renses regnvandet og spildevandet, som derefter bliver sendt ud i vandløbet. Men der er ingen grund til, at regnvand skal renses på renseanlægget.

Regnvandet fra erhvervsområdet kan i stedet blive renset i regnvandsbassiner og derfra blive ledt ud i Pøle Å, som løber lige nord for erhvervsområdet.

Rent praktisk lægger vi et ekstra rør i jorden til regnvandet. Dette kaldes separatkloakering og er en miljøvenlig måde at fremtidssikre vores kloak på.

Det nye regnvandssystem betyder, at vi:

  • Passer bedre på vores miljø og vandmiljø.
  • Bruger mindre energi på at rense regnvand på renseanlægget.

Hvor og hvornår?

Vi forventer, at arbejdet på Ydunsvej går i gang i juni 2024.

Mere information om projektet

Emne

Kontakt

Kundeservice

Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-13.
48 23 10 00